Asbæk logo
Bentemarie Kjeldbæk
Noche Madrid - Madrid by Night
20. November - 23. december 2009

Det er med stor glæde, vi åbner udstilling af Bentemarie Kjeldbæk i vores nye galleri i Bredgade 23.

Bentemarie Kjeldbæk har været i vores gallerier siden 1989. Hun har udstillet separat i Asbæk Ny Adelgade, i Pilou Asbæk, Gothersgade, Asbæk Horsens, Galerie Patricia Asbæk i Boltens Gård. I Asbæk Bredgade 20 havde hun mange anmelderroste udstillinger, og har udgivet store kataloger i forbindelse med dem. Blandt kunstmesser har hun været flere gange på FIAC i Paris og ARCO i Madrid, foruden på messer i København og Herning.
Hun har udført adskillige udsmykningsopgaver i samarbejde med os, de mest sete formodentlig Roskilde Sygehus, Carlsberg og Rødovre Centrum. Hun er repræsenteret i vores galleri på Mallorca.

Bentemarie Kjeldbæk er samme akademi-årgang som ”de vilde” malere. Men hun valgte på et tidligt tidspunkt at gå sine egne veje.
På studierejser til Barcelona og Madrid i 1984-85 blev hun stærkt optaget af spansk kunst, både den ældre og den helt unge.

Bentemarie foretager lange rejser i Spanien, alene med tegningen, hvor hun analyserer de forlæg og farver, der ligger til grund for hendes malerier. Hun tegner på museerne, men også, døgnet rundt,  på madmarkederne, ved folkefester og på gaden.

Der er en udpræget rød tråd gennem hele Bentemarie Kjeldbæks værk. Hendes forudsætninger for at analysere og fortolke er opbygget gennem fem år på Kunsthåndværkerskolens tekstillinie, to års klassisk tegning på Glyptoteket, seks år på Kunstakademiet og to år på akademiets Kunstpædagogisk Skole, hvor hun i alle sine studieår lagde hovedvægt på tegningen.

Bentemarie Kjeldbæk har især malet i de store formater. Hun arbejder de rå lærreder op fra bunden og i ægte, traditionelle materialer, som hun selv skaffer fra udlandet. Hun har opbygget et helt farvelaboratorium i sit atelier.
Det gør, at hendes malerier fra alle årene fremstår præcis som det år, de blev malet.
Og de hænger stort set stadig på de vægge, de blev købt til. Ikke mange er videresolgt eller står i kældrene. Måske fordi alle hendes malerier er dele af én lang, sammenhængende udvikling.

Malerierne på denne udstilling bygger på tegnerejser til Madrid i forår og sommer 2009.

Se værkerne her


Dansk version English version

 Galerie Asbæk
 Kunstnere
 Udstillinger
Kalender
Tidligere udstillinger
 Info
 Udsmykninger


TOP