 |
| Detalje, "Vejen er lang og fuld af forhindringer", 200 x 400 cm., olie på lærred, 2004 |
Født 1966 i København
Uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1989-95. MA i Fine Arts, Goldsmiths´ College, University of London
Søren Martinsen beskæftiger sig med alternative samfundsformer og livsstile med særlig fokus på de forskellige typer rum og steder, der er knyttet hertil.
I videobaserede værker, fotografier, installationer m.m. undersøges hvordan drømme og utopiske visioner vikler sig ind i virkelighedens konkrete rum, f.eks. i form af festivaler eller som små lokale samfund med en egen, speciel udformning.
Værkerne har til tider et dokumentarisk præg, men gennem Martinsens bearbejdninger peger værkerne frem mod de passager eller udglidninger, der finder sted mellem ydre ´virkelige´ og indre ´fiktive´ rum.
 |
| Udstillingsvue fra "The Roads", Charlottenborg - Mellemdækket, 2004: "Glødesti", gulvobjekt af afbrændt trækul og rødt lys, variable dimensioner. "On the Road", video 8 min. loop. |
Gennem de senere år har Martinsen i højere grad indraget maleriet i sit kunstneriske projekt. I 2003 viste han udstillingen P.O.V. i Asbæks Undergrund, som udelukkende bestod af malerier.
Men ofte blander han flere medier i en fælles vision. På udstillingen "The Roads", Mellemdækket, Charlottenborg, 2004 bestod alle værker af
veje repræsenteret i video, skulptur og maleri.